Skip to main content

Vedtægter

§ 1. Navn

Foreningens navn er Gredstedbro Gymnastikforening
Foreningen er hjemmehørende i Esbjerg Kommune

§ 2. Formål

Foreningens formål er at give medlemmerne mulighed for at dyrke gymnastik mm. og i øvrigt gennem
forskellige foreningsaktiviteter, at skaber mulighed for aktivitet og engagement.

§ 3. Medlemmer og kontingent

Foreningen er tilsluttet Esbjerg Idrætsråd, DGI Sydvest, DGF (Danmarks Gymnastik Forbund) og FMI
(forening til fremme af motion og idræt i dagtimerne).

§ 4. Medlemmer

Foreningen optager som medlemmer alle, der ønsker at deltage i foreningens aktiviteter, og som vil
indordne sig under foreningens love.
Kontingentet fastsættes hvert år på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.

§ 5. Generalforsamling 

Foreningens øverste myndighed er generalforsamling.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i det første kvartal. Offentlig annoncering senest 14 dage
forud for afholdelse.
Medlemmer, der ønsker forslag behandlet på generalforsamlingen, kan indsende forslag til bestyrelsens
formand senest 8 dage før generalforsamlingen.
Dagsorden for generalforsamlingen uddeles til medlemmerne ved general-
forsamlingen.

§ 6 Bestyrelsen 

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling med 3 medlemmer
hvert lige år og 2 medlemmer i ulige år.
Valget er gældende for 2 år ad gangen.
Bestyrelsen foretager de løbende forretninger under ansvar over for generalforsamlingen.
Bestyrelsen konstituerer sig selv senest 2 uger efter den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen kan
supplere sig med udvalg for andre aktiviteter.
Formanden og kassereren kan hver for sig tegne klubben i de daglige forretninger. Ved økonomiske
beslutninger udover den daglige drift, samt ved budgetgodkendelse tegnes klubben af hele bestyrelsen. 

§ 7 Ændringer i vedtægter 

Ændringer i vedtægter kan ske ved afholdelse af ordinær generalforsamling. Vedtægtsændringer skal ske
ved 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede.
Forslag til ændringer af vedtægter skal være bestyrelsens formand i hænde senest 8 dage før
generalforsamlingen.

§ 8 Regnskab mv. 

Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.
Regnskabet føres af kassereren og skal inden generalforsamlingen revideres af de på generalforsamlingen
valgte revisorer.
Foreningens formue skal indestå i et pengeinstitut med undtagelse af den nødvendige kassebeholdning.

§ 9 Opløsning 

Foreningen kan opløses, hvis det vedtages ved 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14
dags mellemrum. Ved opløsning tilfalder
foreningens midler Esbjerg Idrætsråd, fortrinsvis til anvendelse til styrkelse af foreningslivet i Gredstedbro.

Opdateret den 16.05.2024